Svendborg Kommune har i december 2021 gennemført en offentlig høring, hvor det samlede ansøgningsmateriale blev fremlagt. Herefter har kommunen udarbejdet et udkast til afgørelse, som nu sendes i høring for offentligheden, berørte myndigheder og stater samt relevante foreninger og organisationer. Høringsmaterialet består af følgende:
• Ansøgning
• Miljøkonsekvensrapport – ansøgers oplysninger og vurdering af miljøpåvirkning
• Supplerende oplysninger, som ikke fremgår af det øvrige materiale
• Svendborg Kommunes udkast til afgørelse
Det fremlagte ansøgningsmateriale og miljøkonsekvensrapport, samt supplerende oplysninger, danner grundlag for det udkast til afgørelse, som Svendborg Kommune har udarbejdet. Materialet fremgår nederst på denne side. Supplerende oplysninger er indarbejdet i udkastet og den reviderede miljøkonsekvensrapport.
Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til det fremlagte materiale, skal du sende dem skriftligt til:
• E-mail landbrug@svendborg.dk eller
• Svendborg Kommune, Natur og Miljø att. Team landbrug, Svendborgvej 135, 5762 V. Skerninge.
Spørgsmål eller bemærkninger skal modtages senest 30. maj 2022.
Svendborg Kommune træffer herefter afgørelse, og kommunens behandling af høringssvarene vil fremgå af afgørelsen.
Afgørelsen offentliggøres digitalt på Svendborg Kommunes hjemmeside. Herefter følger en periode på 4 uger, hvor klageberettigede har mulighed for at indsende en klage over kommunens afgørelse. Det vil til den tid fremgå af afgørelsen, hvem der er klageberettiget.
Vi gør opmærksom på, at når vi arbejder med en sag vil oplysninger, som vi modtager fra dig blive behandlet i vores IT-systemer. Vi kan f.eks. i tilfælde af en anmodning om aktindsigt videregive dine oplysninger.
Du kan læse mere om Databeskyttelses-forordningen og -loven på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk og på Svendborg Kommunes hjemmeside https://www.svendborg.dk/om-kommunen/datasikkerhed.
Har du spørgsmål til dette opslag kan du skrive en mail til landbrug@svendborg.dk eller ringe på telefon: 24603370.