Svendborg Kommune har (som miljømyndighed i det forpligtende sam-arbejde med Langeland Kommune) den 11. april 2024 modtaget VVM-anmeldeskema på byggeri til ny produktionshal for Alaska A/S – Dunsbjergvej 20 (5900) beliggende på matrikel 2xi, Rudkøbing Mark-jorder.
Virksomheden producerer/om fylder bilplejeprodukter og hjælpekemikalier. Projektet omfatter en ny produktionshal, nye tankanlæg og etablering af jordvold.
Projektet er omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 6 a) – Behandling af mellemprodukter og fremstilling af kemiske produkter samt 10, a), Anlægsarbejder i erhvervsområder til industriformål. Dette indebærer, at der skal udarbejdes en VVM-screening.
Afgørelse
Svendborg Kommune træffer hermed afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af reglerne i Miljøvurderingslovens afsnit III. Afgørelsen er truffet efter lovbekendtgørelsens §§ 16 og 21.
Klagevejledning
En afgørelse efter Miljøvurderingsloven kan påklages til Miljø- og Føde-vareklagenævnet.
Klagen skal indgives senest 4 uger efter, at afgørelsen er truf-fet/offentliggjort.
Man klager via Klageportalen, som beskrevet på hjemmesiden https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk.
Man logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det er en forudsætning for at få behandlet klagen, at der indbetales et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen. Hvis klageren får helt eller delvist medhold, refunderer Miljø- og Fødevare-klagenævnet gebyret.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der ikke er indsendt via Klageportalen. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Svendborg Kommune, som videresender anmodningen til Miljø- og Fø-devareklagenævnet. Det er Miljø- og Fødevareklagenævnet, der træf-fer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Klage over denne afgørelse har ikke opsættende virkning medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.
Klageberettigede i denne sag er miljøministeren, enhver med retlig inte-resse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtæg-ter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse kan indbringes for domsto-lene. Et søgsmål til domstolene skal være anlagt inden 6 måneder fra annoncering af en afgørelse.