Retningslinjer for brændstoftanke i Langeland Kommune ændres, så de følger de samme regler, der er gældende i Svendborg Kommune.
Reglerne vil gælde ved etablering af nye brændstoftanke (overvejende dieseltanke).
Hjemmel
Bekendtgørelse nr. 844 af 23. juni 2017 om miljøregulering af visse aktiviteter, jf. § 20.
Offentliggørelse
De nye retningslinjer er offentliggjort på kommunens hjemmeside den 10. december 2020.
Ikrafttrædelser
Retningslinjerne træder i kraft den 10. december 2020.
Således vedtaget af Trafik-, Teknik- og Miljøudvalget den 16. november 2020.
Klagemulighed
Der kan ikke klages over afgørelsen til anden administrativ myndighed, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 18.
Har du spørgsmål til de nye ændrede retningslinjer er du velkommen til at henvende dig til Teknik og Miljø, Miljømedarbejder Lisbeth Emsholm på telefon 63516044.