Mental sundhed er noget, vi skaber sammen! Derfor er Langeland Kommune blevet en del af parternskabet ’ABC for mental sundhed’, hvor foreninger, kommuner, organisationer og forskere landet over står sammen for at styrke den mentale sundhed.
ABC – mental sundhed er, er alt det, der gør livet værd at leve. Det er vigtigt, at vores krop fungerer, men det er mindst lige så vigtigt, at vi trives og har det godt.
Gennem aktivitet, fællesskab og meningsfuldhed kan vi forbedre og styrke vores mentale sundhed. Det er afgørende for vores trivsel, og der er mange forskellige måder og niveauer, vi kan handle på. Fx ved at gøre noget for andre, være med i en madklub, læse en bog, spille et spil med børnene, lave en cykelklub med andre fra vejen, være frivillig, gå en tur, snakke med naboen, spille fodbold med vennerne, give tid til ro og fordybelse eller være en del af den lokale idrætsforening. Det handler om at finde ud af, hvad der giver livet mening, glæde og værdi.
ABC for mental sundhed er en politisk prioriteret indsats, som handler om at sætte fokus på at fremme befolkningens mental sundhed. ABC - mental sundhed har tre råd til hvad borgerne selv kan gøre for at styrke mental sundhed:
- Gør noget aktivt
- Gør noget sammen
- Gør noget meningsfuldt
Det er Langeland Kommunes vision at skabe mere mental sundhed hos børn, unge, voksne eller ældre, så Langeland Kommune forventer gennem partnerskabet at blive inspireret til, hvordan der kan arbejdes med mentale sundhed.
Kommunen vil i dette arbejde gå forrest og skabe rammer for borgerne og samtidig med tilskynde og understøtte borgerne til at også de har fokus på både mental og fysisk sundhed.