Personer over 25 år tilbydes gratis rådgivning og behandling hos Behandlingscenter Svendborg, Voksenafdelingen, som er en ambulant institution til behandling af stofmisbrug. Du kan altid henvende dig til Behandlingscenteret, hvis du selv har brug for hjælp og støtte, eller hvis du er bekymret for nogen, der bruger stoffer.
Rådgivning og behandling
Centeret tilbyder forskellige behandlingsmuligheder:
- Stoffri behandling
- Substitutionsbehandling for heroin
- Behandling for brug af benzodiazepin
- Behandling for brug af hash, centralstimulerende stoffer (kokain, amfetamin og ecstasy) og alkohol
- Henvisning til evt. døgnbehandling, hvis det vurderes at være det rette for dig.
Du kan læse mere om Behandlingscenterets tilbud via linket længere nede på siden.
Pårørende
Som pårørende til en person, som er i behandling for stofmisbrug på Behandlingscenteret, kan du modtage støtte og rådgivning samme sted. Du har mulighed for telefonrådgivning. Der findes også en pårørendegruppe, som er et tilbud til voksne familiemedlemmer/partnere fra 18 år og opefter. I gruppen mødes man med andre ligesindede med et fast interval.
Læs mere om Behandlingscentrets tilbud til pårørende via linket herunder.