Fyrværkeri kan være sjovt og festligt, men der er en række gode råd og regler, du skal være opmærksom på.
De fem fyrværkeriråd
1. Brug altid beskyttelsesbriller
2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri
3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
4. Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeri
5. Gå aldrig tilbage til en fuser
Køb og brug af fyrværkeri
Det er tilladt at købe fyrværkeri fra 15. december til og med 31. december.
Du må affyre fyrværkeriet fra 27. december til og med 1. januar.
Hold afstand
Der er helt bestemte regler for, hvor tæt du må være på forskellige bygninger og andet, når du fyrer fyrværkeri af.
- Fyrværkeri nærmere end 100 meter fra bygninger med let antændeligt tag.
- Fyrværkeri nærmere end 100 meter fra arealer med nåletræer og lyng eller anden brændbar vegetation.
- Fyrværkeri nærmere end 100 meter fra en landbrugsejendom med dyrehold, en hundekennel eller et område med udegående dyr.
- Raketter nærmere end 10 meter fra bygningers åbninger.
- Raketter nærmere end 200 meter fra bygninger med let antændeligt tag.
- Raketter nærmere end 200 meter fra arealer med nåletræer og lyng eller anden brændbar vegetation.
I blæsevejr fordobles afstandene i vindretningen.
Transport af fyrværkeri
Du må gerne transportere fyrværkeri til eget brug, dog max. 5 kg. NEM (netto eksplosiv stofmængde).
Opbevaring af fyrværkeri
Opbevar det altid mørkt og tørt, utilgængeligt for børn og væk fra elektriske apparater og varmekilder.
Overskydende fyrværkeri
Fyrværkeri du ikke får fyret af ved nytåret, kan du aflevere på en genbrugsplads, der kan modtage fyrværkeri.