Analysen er bygget op som et oversigtsgivende opslagsværk med en enkel struktur og konkrete anbefalinger til, hvordan hensynet til landskabets karaktertræk kan varetages i planlægning og administration af interesserne i det åbne land.
I analysen er Langeland delt i seksten landskabskarakter-områder. Hvert karakterområde er tilknyttet en beskrivelse af landskabets karakteristika og en vurdering af landskabets kvaliteter. Kvaliteterne udtrykkes som landskabskarakterens styrke, forekomst af særlige visuelle oplevelsesmuligheder og tilstand.