Uanset om du skal bygge om, bygge til, bygge nyt eller ændre anvendelsen af bygningen, skal du give os forskellige oplysninger om dine planer.
Ansøgningen skal fremsendes digitalt via Byg og Miljø.
Kan du ikke ansøge selv, skal du kontakte en rådgiver.
En ansøgning om byggetilladelse skal jf. BR18 § 10 som minimum indeholde:
- Oplysninger til identifikation af ejendommen, bygningen eller enheden, herunder eksempelvis matrikelbetegnelse, adgangsadresse, ejendomsnummer og etageangivelse.
- Oplysninger til identifikation af det arbejde, der udføres, herunder eksempelvis tegningsmateriale, hvoraf bygningens dimensioner og placering fremgår.
- Oplysning om den planlagte benyttelse af bebyggelsen. Ved ombygning og ændret benyttelse af bebyggelsen skal den ligeledes indeholde oplysninger om den hidtidige benyttelse.
- Oplysninger til registrering af sagen i Bygnings- og Boligregistret (BBR).
- Erklæring om, hvilke tekniske forhold i bygningsreglementet som er relevant for byggearbejdet.
Hvis du bygger til eller bygger nyt, skal der også fremsendes oplysninger vedrørende kap. 8 (byggeretten) og kap. 20 (de ubebyggede arealer).
Byggeretten beskriver f.eks. de krav, der er til afstand til skel, højden af byggeriet og bebyggelsesprocenten.
Ubebyggede arealer er f.eks. parkeringsforhold, opholdsarealer og adgangsforhold.
Læs mere i Bygningsreglement 2018 §§ 7-15. Du finder et link nederst på denne side.”