Pladsanvisningen vejleder forældre om valg af dagtilbud til børn i alderen 0-6 år. Det er ligeledes pladsanvisningen som kontakter forældrene, når vi har en plads til jeres barn.
Ansøgning
Det er Pladsanvisningen, der fordeler pladserne, og som forældre skal I ansøge digitalt via Den Digitale Pladsanvisning (se link nederst på siden).
Udmeldelse
Udmeldelse af alle dagtilbud foregår ligeledes via Den Digitale Pladsanvisning og skal ske med minimum en måneds varsel til den 1. i måneden.
Sagsbehandlingstid
Den generelle sagsbehandlingstid i pladsanvisningen er 8-10 uger. Vi behandler dog altid henvendelser så hurtigt som muligt.