Anlægget ønskes etableres på følgende matrikler eller dele heraf:
- Matr.nr. 2a, Skebjerg, Tullebølle
- Matr.nr. 2a, Løkkeby By, Tullebølle
Vurdering
Langeland Kommune har vurderet, at projektet er omfattet af miljøvurderingsloven bilag 2 pkt. 3 a)Energiindustrien- Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand.
Langeland Kommune har vurderet, at den ansøgte aktivitet som et minimum skal screenes efter LBK 1376. Det skal derfor igennem en screenings proces vurderes, om projektet er omfattet af krav om miljøvurdering (VVM-pligt). Screeningen skal danne grundlag for en vurdering af, om projektet på baggrund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
Langeland Kommune er kompetent myndighed, idet projektet ikke er omfattet af bestemmelser i miljøvurderingslovens kapitel 6, § 17 stk. 2-7 eller kapitel 2 i myndighedsbekendtgørelsen.
Afgørelse
Langeland Kommune har således på baggrund af en screening vurderet, at det beskrevne projekt ikke vil medføre en væsentlig indvirkning på miljøet og kommunen har truffet afgørelse om, at projektet ikke er VVM-pligtigt, dvs. der ikke er krav om miljøvurdering.
Vurderingen er fortaget med baggrund i bygherrens oplysninger og efter miljøvurderingslovens bilag 6.
Klagevejledning
Afgørelsen kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til Miljø- og Føde¬va-reklagenævnet af enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse på Langeland Kommunes hjemmeside. Dvs. klage skal seneste være indgivet 4 uger fra offentliggørelsen.
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, skal du klage via Klageportalen, som du finder via et link på https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på én af disse hjemmesider, som du plejer med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen først til den myndighed, der har truffet den afgørelse, der klages over. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden på Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for privatpersoner og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise klager, der kommer uden om Klageportalen, hvis der forinden ikke er ansøgt om og bevilliget "fritagelse for brug af Klageportalen".
Langeland Kommunes afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse.
Øvrigt
Der er sideløbende med screeningen udarbejdet forslag til lokalplan og kommuneplantillæg, som annonceres på Langeland kommunes hjemmeside. Her er der en 8 ugers hørings periode, hvor det er muligt at indgive høringssvar til planlægningen af solcelleanlægget.