Miljøgodkendelsen med bilag, ansøgning samt miljøkonsekvensrapport fremgår af denne offentliggørelse – og du kan se dokumenterne nederst i dette opslag.
Grundlaget for miljøgodkendelsen er ansøgningen, ansøgers miljøkonsekvensrapport, og supplerende oplysninger indhentet i forbindelse med sagsbehandlingen. Svendborg Kommune har begrundet afgørelsen i miljøgodkendelsens afsnit Miljøteknisk redegørelse. Med udgangspunkt i Svendborg Kommunes samlede vurdering er miljøgodkendelsen meddelt på en række vilkår, som vil blive kontrolleret ved kommunens tilsyn.
Med de fastsatte vilkår har Svendborg Kommune konkluderet, at husdyrbruget anvender den bedste tilgængelige teknik (BAT), og at husdyrbruget ikke vil medføre nogen væsentlig påvirkning af miljøet.
Forud for afgørelsen er der gennemført to offentlige høringer. Beskrivelsen af offentlighedsproceduren fremgår af miljøgodkendelsens afsnit Offentlig høring. De indkomne bemærkninger fra de offentlige høringer er behandlet i miljøgodkendelsen.
Klagevejledning
Ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen, samt forskellige myndigheder, foreninger og organisationer kan klage over miljøgodkendelsen. Ønsker du at klage over miljøgodkendelsen, skal klagen sendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet gennem deres klageportal, som du finder via https://naevneneshus.dk/start-din-klage/miljoe-og-foedevareklagenaevnet/.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er offentliggjort. Klagefristen for denne afgørelse er dermed den 28. februar 2023.
Der er fastsat et klagegebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer. Gebyret skal betales ved elektronisk overførsel eller ved girobetaling. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for Svendborg Kommune i klageportalen, og når klagegebyret er betalt. Svendborg Kommune sender sagen videre til klagenævnets behandling. Klagevejledning fremgår i øvrigt også af miljøgodkendelsen.
Behandling af persondata
Vi gør opmærksom på, at i Svendborg Kommune behandler vi oplysninger om dig i vores IT-systemer, når vi arbejder med din sag. Vi kan f.eks. også i tilfælde af en anmodning om aktindsigt videregive dine oplysninger.
Du kan læse mere om Databeskyttelsesforordningen og -loven på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk og på Svendborg Kommunes hjemmeside https://www.svendborg.dk/om-kommunen/oplysningspligt-efter-databeskyttelsesforordningen.
Ønskes der yderligere oplysninger om sagen kan der rettes henvendelse til Svendborg Kommune på telefon 62233444 eller på mail landbrug@svendborg.dk.