Du kan blive leverandør til Langeland Kommune ved at registrere din virksomhed på leverandørlisten. Registreringen er gratis.
Tilmeld dig via selvbetjeningsboksen nederst på siden.
Når din virksomhed er registreret på leverandørlisten, kan du blive inviteret til at byde på bygge- og anlægsarbejde og leveringer af varer og tjenesteydelser, som kommunen ikke har indgået indkøbsaftale på.
Du kan løbende opdatere din virksomhedsprofil på leverandørlisten, så kommunen hele tiden har de nyeste referencer og andre oplysninger, som er relevante i forbindelse med en tilbudsindhentning.
For at komme på Leverandørlisten skal du som leverandør:
- acceptere den fælles fynske arbejdsklausul, som Langeland kommune har tiltrådt
- bekræfte at virksomheden ikke har ubetalt forefalden gæld til det offentlige på over kr. 100.000.
Arbejdsklausulen ses nedenfor.
Accepten af arbejdsklausulen og bekræftelsen på ikke ubetalt forefalden gæld sker i forbindelse med din tilmelding til leverandørlisten.