Langeland Forsyning A/S har anmodet om udarbejdelse af en VVM-screening på baggrund af et ønske om at etablere en erstatningsboring.
Langeland Vand søger om tilladelse til at etablere en erstatningsboring for DGU nr. 165.64. Den nye boring skal på sigt indgå i daglige drift og vandet skal anvendes til drikkevandsforsyning.
Boringen ønskes placeret på matr.nr. 5c Lejbølle By, Bøstrup i den nordvestlige del af marken, se fig. 1.
Der har været forsøg på at renovere boring DGU 165.64 ved overboring, men da filteret i boringen sidder fast og det er for risikabelt at fortsætte overboringen er den sløjfet.
.
Langeland Vand ApS har brug for 10 boringer i Lejbølles kildefelt for at kunne forsyne alle med vand af drikkevandskvalitet under Langelands Festivalen.
Matriklen ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Den ønskede placering er inden for indvindingsoplandet til Lejbølleværket. Erstatningsboringen ønskes ført til kalken, og udført som en åbenstående kalkboring, hvis det er muligt.
Lejbølleværket har tilladelse til at indvinde 750.000 m3/år. Der søges ikke om at øge indvindingsmængden i nærværende ansøgning, men udelukkende om at etablere en erstatningsboring for DGU nr. 165.64.
Afgørelse
Langeland Kommune har vurderet, at projektet er omfattet af miljøvurderingsloven , bilag 2 pkt. 2 litra d ”Dybdeboring, herunder vandforsyningsboringer” samt bilag 2 pkt. 10 litra m ”Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand og kunstig tilførsel af grundvand”.
Langeland Kommune har på baggrund af en VVM-screening vurderet, at projektet ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke er VVM-pligtigt. Afgørelsen er truffet efter § 21 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Selv screeningsskemaet kan udlevereres ved henvendelse til Teknik og Miljøafdelingen.
Link til afgørelsen: :
Klagevejledning
Afgørelsen kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til Miljø- og Føde¬va¬reklagenævnet af enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse på Langeland Kommunes hjemmeside.
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, skal du klage via Klageportalen, som du finder via et link på www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på én af disse hjemmesider, som du plejer med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen først til den myndighed, der har truffet den afgørelse, der klages over. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden på Klagepor¬talen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for privatpersoner og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise klager, der kommer uden om Klage¬por¬talen, hvis der forinden ikke er ansøgt om og bevilliget "fritagelse for brug af Klageportalen".
Langeland Kommunes afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse.