Ligger din ejendom ud til en offentlig vej eller sti, skal du være opmærksom på
- at du har pligt til at gøre rent - også for ukrudt - på de arealer, der overvejende er bestemt for gående. Det er normalt fortove eller stier.
- at faste genstande og skilte ikke uden tilladelse må anbringes således, at de rager ind over vejens areal
- at du skal sørge for klipning eller beskæring af beplantning, der hænger ud over veje, cykelstier og fortove langs offentlige og private fællesveje således, at den frie højde over fortov og cykelsti er mindst 2,80 m og over kørebane mindst 4,20 m. Dette skal gøres af hensyn til trafiksikkerheden og gælder altså også for private fællesveje
- at hække og anden beplantning ud mod fortovs- og gangarealer ikke må rage ud over disse. Den fulde bredde af fortovsarealet skal være til stede.