Med tilladelsen vil husdyrbruget overgå til den nye miljøregulering af husdyrbrug, hvor tilladelser er baseret på produktionsareal i stedet for antal dyr eller dyreenheder. Det betyder, at der gives tilladelse til en bestemt del af staldarealet, hvor dyrene har deres daglige gang og afsætter gødning, mens antallet af dyr kan variere, inden for de rammer, som dyrevelfærdskravene sætter. Det giver øget fleksibilitet, indenfor fastlagte rammer.
Med de stillede vilkår i miljøtilladelsen vurderes det samlet set, at udvidelsen kan gennemføres indenfor rammerne af husdyrbrugloven. Kommunen vurderer desuden, at den ansøgte ændring lever op til bedste anvendelige teknologi (BAT) og at der ikke er væsentlige virkninger på miljøet.
Et udkast til ansøgningen har været i høring hos berørte. Der er ikke indkommet høringssvar.
Parter og klageberettigede foreninger har modtaget meddelelse om tilladelsen direkte.
Ønsker du at klage over kommunens afgørelse, skal klagen sendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet via deres Klageportal, som du finder via https://naevneneshus.dk/
Klagefristen er den 26. juli 2021.
Miljøtilladelsen kan ses i det vedlagte bilag. Ønsker du information om de supplerende oplysninger, som er tilgået Kommunen i under sagsbehandlingen, kan du henvende dig til nedenstående.
Eventuelle spørgsmål til sagen kan rettes til landbrug@svendborg.dk eller til Team Landbrug på tlf. 62 23 34 44.
Se afgørelsen på Svendborg Kommunes hjemmeside her