Du skal altid søge om tilladelse til at opstille en bade- eller bådebro.
Ansøgningen skal sendes til Langeland Kommune, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing eller på e-mail: post@langelandkommune.dk.
Ansøgningen skal indeholde følgende:
- Nøjagtig beliggenhed af den planlagte bro på et 4 cm kort
- Oplysninger om ejendommens matrikelnummer
- Oplysninger om ejeren har retlig adgang til kystarealet
- Evt. anden ejers skriftlige samtykke om ret til adgang på kystarealet
- Plantegning af broen
- Profiltegning af broen med angivelse af dens højde over vandet og vanddybde langs broen
- Oplysninger om hvorvidt bro og pæle agtes indtaget i vinterperioden
Vurdering af fysisk udformning af broen
Længde
En bade- og bådebro bør ikke være længere end højst nødvendigt, og længden skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. I vurderingen skal der lægges vægt på:
- At bade- og bådebroen ikke skal virke for dominerende i landskabet. En bade- og bådebro bør ikke kunne ses på store afstande
- Muligheden for at kunne nå ud over et sten- eller tangbælte
- Muligheden for at komme ud til en rimelig badedybde
- Dog kan en badebro maks. være 50 m
Bredde
En bade- og bådebro bør ikke være bredere end højst nødvendigt, og bredden skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. I vurderingen skal der lægges vægt på:
- At bade- og bådebroen ikke skal virke for dominerende i landskabet
- Antallet af forventede brugere
- Dog må en badebro maks. være 1,50 m bred
Klage
Afgørelser om bade- og bådebroer kan påklages til Kystdirektoratet. Klagefristen er 4 uger og bade- bådebroen må ikke opsættes, før klagefristen er udløbet.