Hvad sker der, når du er berettiget til en plejebolig
Når Visitationen i Langeland Kommune har godkendt, at du er berettiget til en plejebolig, sker der én af to ting:
- Du vil få et tilbud om en bolig med det samme, hvis der er en ledig bolig i det område, du har ønsket dig.
- Du kommer på venteliste til en bolig. Kommunen kontakter dig, når der bliver en bolig ledig.
Du skal være indstillet på, at plejeboligen bliver tilbudt med kort varsel til indflytning. Det forventes som udgangspunkt, at du flytter ind i plejeboligen på overtagelsesdatoen.
Når du ikke længere skal bruge boligen, skal den hurtigst muligt tømmes af hensyn til den næste, som skal overtage boligen.
Hvis du opholder dig på en midlertidig døgndækket plads, når du søger om en fast plejebolig, skal du være opmærksom på, at der gælder særlige regler, når du bliver anvist en plejebolig. Læs mere om midlertidige pladser via menuen til venstre.
Hvad gør du, hvis du får tilbudt en plejebolig
Hvis du bliver tilbudt en plejebolig, melder der sig sikkert en række spørgsmål. Herunder finder du svar på de spørgsmål, som oftest bliver stillet: