Fyns Politi opfordrer i den forbindelse alle borgere til at få sikret løse genstande såsom fx trampoliner, haveredskaber og møbler.
Det er politiets forventning, at der i forbindelse med stormen vil være træer, der vælter. Alle opfordres derfor også til at færdes i trafikken med agtpågivenhed og tålmodighed. Tag afsted i god tid, hvis du skal afsted på juleferie.
Fyns Politi har for nuværende ikke forventning om, at Svendborgsundbroen eller Langelandsbroen lukker i forbindelse med blæsevejret, ligesom det heller ikke forventes, at færgeafgange aflyses. Skal man ud og køre, så opfordrer vi dog til, at man følger situationen og holder sig orienteret. Du kan følge situationen ved færgeselskaberne, Vejdirektoratet og Sund og Bælt.