Jens Winther var ikke kun købmand og grundlægger af Langelands Museum, han var også pioner inden for dansk arkæologi, og samlede i sin tid flere af de største danske arkæologer omkring sig. Hans udgravninger på Langeland har bidraget med viden som den dag i dag indgår i enhver arkæologistuderendes pensum.
Hør en af forfatterne til bogen om Jens Winther fortælle om manufakturhandleren, soldaten, arkæologen, og museumsgrundlæggeren, og ikke mindst om den trofaste udgraver bag kulisserne, Frk. Hornum.
Foredraget finder sted på Langelands Museum, Jens Winthers vej 12, 5900 Rudkøbing, torsdag den 1. februar kl. 19.00-20.30.
Billetter købes ved at sende en mail til supede@langelandkommune.dk. Pris kr. 50,-
Der bliver budt på kaffe, the og lækre småkager under foredraget.