Langeland Kommune har afgjort, at 3 nye plansiloer til majs kan opføres på ejendommen Sønderskovvej 2, 5953 Tranekær, hvor der er husdyrbrug.
Etablering af plansiloerne kan ske indenfor rammerne af anmeldeordningen, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 11, og det kræver derfor ikke godkendelse eller tilladelse efter Husdyrbruglovens § 16a og § 16b.
Plansiloerne opføres i tilknytning til eksisterende anlæg (gyllebeholder) og tæt på eksisterende og planlagte, godkendte staldanlæg.
Plansiloerne vurderes ikke at være synlige fra stuehuset hos nærmeste naboer.
Nærmere redegørelse for afgørelsen samt klagevejledning kan ses nedenfor.