
Folkeafstemning om afskaffelse af forsvarsforbeholdet onsdag den 1. juni 2022
Alle vælgere kan brevstemme i enhver kommune i Danmark inden for kommunernes åbningstid fra onsdag den 20. april 2022 til lørdag 28. maj 2022.
Der skal vises fornøden legitimation f.eks. sundhedskort, kørekort, pas eller lignende.
I Langeland Kommune finder brevstemmeafgivningen sted i Borgerservice på Rådhuset, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing i den normale åbningstid og begynder torsdag den 21. april 2022.
Udover den normale åbningstid har Borgerservice udvidet åbningstiden for brevstemmeafgivning på følgende dage:
- Fredag den 20. maj 2022 kl. 12.00-18.00
- Lørdag den 28. maj 2022 kl. 09.00-16.00
For at undgå ventetid kan man med fordel bestille en tid hjemmefra, via linket nederst på siden. Der skal bruges NEMID eller MITID for at bestille.
Hvis man ikke er digital, kan man ringe på tlf. 63 51 60 00 i omstillingens åbningstid mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 10.00-12.00, torsdag tillige kl. 13.00-17.00 for at bestille en tid.
Tirsdage er der ikke tidsbestilling, der kan man ”komme ind fra gaden” og trække et nummer ved standeren. Så bliver man betjent efter tur. Her må påregnes ventetid. Man kan ligeledes trække tider til brevstemmeafgivning på standeren til de andre dage.