
Alle interesserede er inviterede til at komme og deltage i nærværende drømmesamtaler på Danahus Plejecenter
Ældre Sagen og Langeland Kommune har udviklet et dialogredskab til at samtale med ældre om deres drømme. Redskabet, som er udformet som samtalekort, kan nemt bruges af alle, der har lyst til at dele deres drømme, livserfaringer og hverdagsglæder.
Vi inviterer alle interesserede til at komme og prøve redskabet og deltage i en række nærværende drømmesamtaler. Det foregår til en start på 3 fastlagte datoer. Du bestemmer selv, om du kommer alle gangene eller 1-2 gange. Samtalerne foregår kl. 14.30-16.00 på Danahus Plejecenter i Rudkøbing på følgende datoer:
- Torsdag d. 5. oktober 2023
- Torsdag d. 26. oktober 2023
- Torsdag d. 16. november 2023
Håbet er, at samtalekortene vil vække nysgerrigheden og interessen for, hvem den enkelte er som menneske. Hvad man interesserer sig for, glæder sig over, drømmer om, og hvad der skal til, for at man kan leve det liv, man gerne vil – selvom man måske har brug for hjælp.
Med de fire kategorier – Livsgnister, Dagdrømme, Erfaringer og Eftermæle – giver kortene mulighed for at tage samtaler nye steder hen og sætte fokus på alt det, der gør livet værd at leve. Kortene bringer alle vores erfaringer og drømme i spil fra vores tidligere, nuværende og fremtidige liv.
Drømmesamtaler er for alle interesserede borgere på Langeland. Vi søger også frivillige, som har lyst til at hjælpe med at afholde samtalerne. For mere information kontakt venligst Ældre Sagen Langeland.