Rudkøbing Kommunes Trangslegat, Sydlangeland Kommunes Sociale Legat og Nordlangelands Sociale Legat er blevet sammenlagt til ”Fond for Langeland Kommunes Sociale Legat”. Legatet uddeles hvert år i december måned.
Fond for Langeland Kommunes Sociale Legat kan søges af personer bosiddende i Langeland Kommune, herunder til trængende personer eller personer der er enlige og langvarigt sygdomsramte, og som af uforskyldte grunde har behov for støtte.
I år er der:
- Kr. 30.000 til uddeling af Fond for Langeland Kommunes Sociale Legat
Ansøgningsfristen er fredag den 25. oktober 2024.
Ansøgningsskema til legatet kan fås ved telefonisk henvendelse til Langeland Kommune, Borgerservice v/Jackie Larsen, tlf. 6351 6102 eller her: Ansøgning legat 2024.
Herefter vil ansøgningerne blive behandlet i Arbejdsmarkeds-, Børne-, Unge- og Socialudvalget den 25. november 2024 og de borgere, der får tildelt et legat vil kunne få pengene udbetalt medio december 2024.

Er der spørgsmål til overstående kan man kontakte Langeland Kommune, Direktionssekretariatet v/Helle Bendorf på tlf. 6351 6209.