2 meter bræmmer

Vandløbslovens § 69 siger, at der skal være 2 m bræmmer langs begge sider af naturlige og højt målsatte vandløb og langs bredden af naturlige søer over 100 m2, som ligger i landzone.

Her skal der være bræmmer:

Vore vandløb og søer er en rig del af den danske natur, og derfor skal vi værne om dem. For at vandløb og søer kan have det godt, skal der være en bræmme langs søer og de vandløb, som enten er naturlige vandløb eller som har en høj målsætning. Et vandløb er naturligt, når det eksisterer fra naturens hånd, selvom det er reguleret, uddybet, udrettet eller omlagt.

2 m bræmmen langs vandløb og søer beregnes fra vandløbets eller søens øverste kant. Den øverste kant er overgangen fra det skrånende terræn mod vandløbet eller søen til det flade terræn, der normalt kan dyrkes. Er du i tvivl, om der skal være bræmmer langs dit vandløb, kan du kontakte Vesthimmerlands Kommune. Det er kommunen, der er myndighed på vandløbsloven. Det er dog Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, der fører tilsyn med 2 m bræmmer.

Fare for oversvømmelser

Udskylning af jord og næringsstoffer fra dyrkede marker til vandmiljøet er et problem. Sand og jord i vandløbene forringer deres evne til at lede vandet væk og øger dermed faren for oversvømmelser. Hyppige oprensninger kan derfor være nødvendige. Sand forringer livsbetingelserne for vandløbets fisk og smådyr, men det gør hyppige oprensninger også.

Vedledning om bræmmer langs vandløb og søer

I "Vejledning om bræmmer langs vandløb og søer" kan du læse om bræmmebestemmelserne.

Næringsstoffer er et problem

Den udyrkede bræmme har stor betydning for vandløbets vedligeholdelse:
Bræmmen kan hindre, at regnvand fører jord eller gødning ud i vandløbet, og den forhindrer, at skråningerne bliver ustabile som følge af tryk fra tunge landbrugsmaskiner for tæt på vandløbskanten.

Manglende bræmmer bidrager til iltsvind i sø, fjord og hav

Næringsstoffer, som skyller ud sammen med jorden, er en ekstra gødning til alger, der lever i søer og fjorde. Algerne svæver rundt i vandet og kan stige så voldsomt i antal, at lyset kun kan trænge 20 -30 cm ned i vandet. Vandplanterne bliver derfor skygget ihjel. Samtidig skabes iltsvind på bunden, når algerne falder til bunds og rådner.

Levested og spredningsvej for dyr

Bræmmerne er til gavn for både miljøet i vandløbene, søer og fjorde, og for fugle- og dyrelivet langs disse, fordi de udyrkede bræmmer er levesteder og spredningsveje for insekter, fugle og dyr.

Pas på bræmmerne

På bræmmearealet må der ikke pløjes, harves eller dyrkes afgrøder. Enge og marker med vedvarende græs må gå helt ud til vandkanten, men hvis kreaturerne træder bredden så meget ned, at det skader vandløbet, kan kommunen forlange, at ejeren sætter hegn op. Regler om dette kan stå i regulativet for vandløbet, der også kan indeholde bestemmelser om, at træer og buske skal bevares på grund af den skyggegivende virkning.