
Personer som har behov for personlig pleje, har ret til, i den kommune hvor de opholder sig midlertidigt, at få stillet de hjælpemidler til rådighed som er nødvendige for at kommunens personale kan udføre deres arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Udgifterne hertil faktureres af hjemkommunen på lige fod med udgiften til personlig pleje.
Er der derimod tale om et besøg, hvor der ikke er behov for personlig pleje, må du som gæst klare sig selv. Dette kan afhjælpes ved, at du selv medbringer nødvendige hjælpemidler eller lejer disse hos Langeland Kommune, hvis hjælpemidlet forefindes på kommunens depot.
Langeland Kommune kan yde udlån af hjælpemidler til følgende personer:
- Personer/turister, der har et skriftligt betalingstilsagn fra egen hjemkommmune
- Personer/turister med handicap, som kommer til Langeland og har behov for at låne hjælpemidler, men som ikke medbringer en forhåndsgaranti fra bopælskommunen.
- Andre personer med handicap, der ikke er omfattet af kommunernes eller sygehusenes forpligtelse til at stille hjælpemidler til rådighed
- Private og andre til undervisning m.v.
Du kan læse mere om priser for leje og udbringning af hjælpemidler fra Hjælpemiddeldepotet ved at klikke på den blå bjælke herunder.