Pasning af nærtstående børn eller voksne med handicap eller alvorlig sygdom i eget hjem
Hvis din nære slægtning eller en nær ven med et handicap eller en alvorlig sygdom har brug for pasning i eget hjem, kan du ansøge om pasningsorlov i op til 6 måneder efter Servicelovens § 118.
Formålet med pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom er at give mulighed for at ansætte en person til at varetage pasnings- og omsorgsopgaver for en nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller med indgribende kronisk eller langvarig sygdom.
For at blive bevilget pasningsorlov skal opgaven svare til et fuldtidsarbejde, ellers skal alternativet til pasningsorloven være et døgnophold uden for hjemmet.
Afdelingen Ældre og Sundhed Myndighed kan træffes på tlf. 63 51 60 76. Alle hverdage kl. 10-12, undtagen onsdage.
Læs mere om mulighederne for pasningsorlov via listen herunder.