Langeland Kommune

Kom i glas og ramme

Skal du have indrammet mindet fra Langeland? Så kom forbi den gyldne ramme, hvor du kan blive foreviget i smukke omgivelser og få rammen med.

Den smukke gyldne ramme er lavet og monteret af JOB21, som er et værksted for afklaring og aktivering af borgere i Langeland Kommune.

Opgaver som denne, der kan ses i landskabet, og som kan ses og bruges af andre er rigtig gode, fordi de giver mening og en stolthed over at have været med til at skabe noget smukt for andre og som forskønner øen for turister såvel som herboende. 

Meningen med rammen er, at turister, brudepar og alle andre, der kommer forbi, kan få et smukt billede med af sig selv i grønne omgivelser indrammet i guld. 

Rammen er placeret i Rådhusets have så det er let at komme forbi og få et godt fotografi med hjem fra besøget på hyggelige og naturskønne Langeland. Det er et bryllupsfotografi, der bare venter på at blive taget. 

Rammen er placeret i Rådhusets have. Skulpturen i baggrunden er ”Kildestene” af Jan Axel Starup i 1991.


Sidst opdateret: 24. juni 2019