Langeland Kommune

Kampagne lige nu: Pas på naturen

Langeland Kommune opfordrer alle til at passe på vores grundvand, insekter og natur.

Langeland Kommune er sammen med en lang række forskellige parter gået sammen om at sætte fokus på at beskytte vores grundvand, insekter og naturen generelt. Det sker via en oplysningskampagne, der giver alle interesserede mulighed for at få en god viden om:

  • Hvordan vores grundvand bliver til drikkevand
  • Hvorfor bierne og de andre insekter er så vigtige
  • Hvad vi kan gøre for at passe på vores vand, bier og natur.

Klik ind på aktivitetskalenderen og se, hvornår de forskellige oplæg holdes. Du kan eksempelvis komme på besøg på et vandværk, møde Danmarks Naturfredningsforening til ”Open by Night” i Rudkøbing og blive klogere på den bi- og insektvenlige have.

Arrangementerne starter 10. maj og fordeler sig over hele sommeren. Oplysningskampagnen er et samarbejde mellem de private vandværker, Langeland Forsyning, Skovsgaard Gods, Danmarks Naturfredningsforening, Langelands Biavlerforening og Langeland Kommune.

Læs mere

Klik ind på aktivitetskalenderen og se de forskellige arrangementer (åbner i nyt vindue). 

Sidst opdateret: 08. maj 2018