Langeland Kommune

Dronning Margrethes officielle besøg på Langeland den 8. og 9. september 2016

Billedeserie fra H.M. Dronningens officielle besøg på Langeland


Dronningen ankommer til Fiskeriets Hus i Bagenkop

Hendes Majestæt Dronning Margrethe fik en på flere måder varm velkomst, da Kongeskibet Dannebrog på sit andet sommertogt 2016 torsdag den 8. september 2016 lagde til ved Kongekajen i Rudkøbing. Solen skinnede fra en skyfri himmel i det efter årstiden usædvanligt flotte og varme vejr, og på kajen og senere på dronningens karettur gennem byen til Rådhuset tog hundredvis af borgere, mange med små dannebrogsflag, varmt imod regenten.

Dronningen var torsdag på besøg flere steder på Sydlangeland. Fredag startede med et besøg på Hjørnet i Skrøbelev, hvorefter hun tog færgen til Strynø, hvor hun ligeledes fik en flot modtagelse.

Men det, der blev til en folkefest, man sent vil glemme, startede allerede først på ugen, da Gardehusarregimentet fra Slagelse kom til byen.                   

Sidst opdateret: 19. september 2016