Langeland Kommune

Sund Vægt

Et tilbud til borgere med overvægt i Langeland Kommune. Du skal henvises fra din læge

Er du overvægtig, og har du samtidig sundhedsmæssige problemer på grund af overvægten, kan du få hjælp til at tabe dig og arbejde med en sundere livsstil.

Tilbuddet er både for borgere og ansatte i kommunen.

Indhold

Du kan få hjælp til at tabe dig på et Sund Vægt hold. Sund Vægt er et gruppeforløb, hvor man mødes hver anden uge til undervisning, vejning og erfaringsudveksling. Et forløb varer cirka et halvt år fordelt på i alt 10 mødegange.

Sund Vægt bygger på metoden Små Skridt. Det vil sige, at vi vælger nogle vaner ud, som vi ændrer. Vi tager ét skridt ad gangen for at sikre, at vægttabet kan holdes på lang sigt.

I Sund Vægt arbejder vi med temaerne:

  • Mere motion
  • Frugt og grønt
  • Sukkervaner
  • Portionsstørrelser og mindful spisning
  • Madlavning
  • Madplaner
  • At lære at bruge næringsdeklarationen
  • Støtte og belønning

    Vilje

    Det kræver tid og energi at arbejde med at ændre vaner. Derfor er det vigtigt, at du føler dig klar til at fokusere på at ændre dine vaner det næste halve år. Du skal være et sted, hvor du for alvor har besluttet dig for at gøre det, der skal til. Det er ikke let, men sammen på holdet bakker vi hinanden op.

    Tid og sted

    Sund Vægt foregår primært i Sundhedshus Langeland i Rudkøbing.

    Enkelte gange bytter vi undervisningen i Sundhedshuset ud med madlavning i køkkenet på Ørstedskolen, eller et besøg i Super Brugsen Rudkøbing for at lære at gennemskue næringsdeklarationerne på fødevarerne.

    Der kører flere hold Sund Vægt samtidig, og der er både formiddags- og eftermiddagshold.

    Henvisning

    For at deltage kræver det, at du taler med din egen læge om, om du vil have gavn af et vægttab og en sundere livsstil. Lægen vil henvise dig til forløbet, og så bliver du kontaktet, hvor vi aftaler, hvilket hold du skal starte på. Der starter nye hold op 2 gange årligt, og der kan være venteliste.

    Mere information

    Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte en medarbejder i Strategi og Forebyggelse.

    Sidst opdateret: 07. juli 2016

    Sund vægt...

    foregår i Sundhedshus Langeland.

    Et forløb varer cirka 6 måneder.

    Det kræver henvisning fra egen læge at deltage.

    I perioder kan der være venteliste til at starte på Sund Vægt.

     

    Kontakt

    Sundhedshuset
    Havnegade 118
    5900 Rudkøbing