Langeland Kommune

Hjertesygdom - digital uddannelse

Få online undervisning, inspiration og vejledning til at leve godt med din hjertesygdom.

Digital patientuddannelse til hjemmeside

Med digital patientuddannelse kan du få hjælp til at leve godt med din hjertesygdom. Tilbuddet er fleksibelt, fordi det hele foregår via internettet. Du sidder ved din pc eller med din tablet og arbejder med undervisningen.

Når du bliver tilmeldt programmet, får du adgang til undervisning indenfor tre overordnede emner:

  • Pas på hjertet
  • Bevar livsglæden
  • Søg råd og støtte

Under hvert emne er der underemner, hvor du bliver klædt godt på til at passe godt på dig selv ved hjælp af viden, øvelser og videoer fra andre, der lever med hjertesygdom. Du kan frit vælge imellem de underemner, der er relevante for dig, og du kan arbejde med programmet, præcist når det passer dig.

Kom i gang med digital patientuddannelse

For at komme i gang med digital patientuddannelse skal du til en startsamtale, hvor du bliver tilmeldt og sat ind i, hvordan programmet fungerer. Det kræver ikke henvisning at modtage tilbuddet.

Hvis du vil vide mere om digital patientuddannelse eller ønsker at tilmelde dig, skal du kontakte Sundhedssekretariatet 

 

Sidst opdateret: 05. juni 2018