Langeland Kommune

Diabetes type 2 – digital uddannelse

Få online undervisning, inspiration og vejledning til at leve godt med din sygdom.

Digital patientuddannelse til hjemmeside

Med digital patientuddannelse kan du få hjælp til at få bedre styr på din diabetes 2. Tilbuddet er fleksibelt, fordi det hele foregår via internettet. Du sidder ved din pc eller med din tablet og arbejder med undervisningen.

Digital patientuddannelse består overordnet set af to ting:

  • E-læring
  • Webinarer

E-læring

E-læring er et online program, hvor du får undervisning indenfor tre overordnede emner:

  • At passe på min krop
  • At passe på min psyke
  • At søge støtte

Under hvert emne er der underemner, hvor du bliver klædt godt på til at passe godt på dig selv ved hjælp af viden, øvelser og videoer fra andre, der lever med diabetes.Du kan frit vælge imellem de underemner, der er relevante for dig, og du kan arbejde med programmet, præcist når det passer dig.

Webinarer

Et webinar er live online undervisning.

Du sidder ved din pc eller med din tablet, og på skærmen ser og lytter du til en professionel, der underviser dig i forskellige emner i forhold til din diabetes. Undervejs i undervisningen vil den professionelle inddrage dine og de andre deltageres erfaringer, og du har mulighed for at stille spørgsmål til den professionelle eller de andre deltagere. Når undervisningen er slut, kan du chatte videre med de andre deltagere, hvis du har lyst. Webinaret er åbent for borgere fra forskellige kommuner, men du kan ikke se de andre, og du har mulighed for at være anonym.

Kom i gang med digital patientuddannelse

For at komme i gang med digital patientuddannelse skal du til en startsamtale, hvor du bliver tilmeldt og sat ind i, hvordan programmet fungerer. Det kræver ikke henvisning at modtage tilbuddet.

Hvis du vil vide mere om digital patientuddannelse eller ønsker at tilmelde dig, skal du kontakte Strategi og Forebyggelse.

Kontakt
Strategi og Forebyggelse
Telefon: 63 51 60 89

 

Sidst opdateret: 20. april 2018