Langeland Kommune

Kronisk sygdom

Langeland Kommune tilbyder træning og kursus for dig, som lever med KOL, diabetes type 2 eller hjertesygdom.

Når du lever med en kronisk sygdom, kan der i perioder opstå et særligt behov for at arbejde med at bedre din daglige funktion, dit helbred og håndteringen af din sygdom. Det kan være relevant, hvis du lige har fået diagnosen, og du derfor står på tærsklen til en anderledes hverdag, end du har været vant til. Det kan også være relevant, hvis du har haft den kroniske sygdom gennem længere tid, og der er sket forværring i din sygdom eller daglige funktion. Aktiviteterne er i høj grad også for dig, som gerne vil blive så god som muligt til at leve med den kroniske sygdom – med færrest mulige gener.

Til sammen sigter aktiviteterne mod at bidrage til, at du får et godt liv med den kroniske sygdom.

Du kan læse mere om aktiviteterne på siderne herunder.

 

Kontakt

Træningsafdelingen, Sundhedshus Langeland

Havnegade 118
5900 Rudkøbing
Tlf.: 63 51 66 20

Telefontid:
Alle hverdage kl. 8.30-9.00

Mail: traening@langelandkommune.dk