Langelands Ildsjælpris 2010
Søndag d. 31. januar fik Kamma Haaning tildelt Folkeoplysningens nyindstiftede Ildsjælpris
Kamma Haaning, der i en alder af 80 år, formår at få 90 ældre til at dyrke idræt i Langelandshallen hver onsdag formiddag, blev den første modtager af prisen på 10.000 kr.
Rudkøbing Gymnastikforening har indstillet Kamma Haaning til prisen, og formand Annette Larsen udtaler, at Kamma Haaning gør en stor aktiv, indsats for ældreidrætten i Rudkøbing.
Hun sørger for indskrivning og regnskab, hun arrangerer udflugter, foredrag og underholdning, og så er hun meget vellidt af de ældre. Kamma går heller ikke af vejen for at hjælpe til med alt det praktiske, når Flying Superkids er i byen, og hun har selv dyrket gymnastik i 75 år.