Langeland Kommune

Musik

Sommerens musikevents på Langeland...

Musikere

Sommerkoncerter i Stoense Kirke

Hvert år afholdes der 4 - 5 klassiske koncerter af høj international standard i Stoense Kirke. Traditionen har eksisteret siden 1978 og blev grundlagt af den nu afdøde godsejer Vincent Steensen-Leth, men bliver videreført af Bodil Steensen-Leth sammen med deres datter og svigersøn.

Kirkerummet danner en fin ramme om koncerterne med en fantastisk akustik og med nær kontakt til kunstneren.

Langelandsfestivalen

Danmarks største Familie festival, er for alle generationer - deraf navnet. Den første festival var i 1991, og hvert år lige siden har festivalen ligget på Rue Mark i udkanten af Rudkøbing by, tæt ved strand og skov.

Aktiviteterne starter allerede i ugen op til festivalen, hvor gader og torve i Rudkøbing by er fyldt med musik for enhver smag.

Langelands Jazzklub

Jazzklubbens repertoire spænder vidt indenfor den rytmiske musik, og den har en del både større og mindre arrangementer i løbet af året.

Tårnsangerdagen

Hvert år i maj er der Tårnsangerdag. 12 kor/sangere synger ved hvert deres Langelandske kunsttårn. Arrangementet er for hele familien og er gratis.

 

Sidst opdateret: 12. maj 2016

Kontakt

Langeland Kommune
Kultur og Fritid
Nynne Printz
Østerport 5-7
5900 Rudkøbing

Tlf: 6351 6135

kultur.fritid@langelandkommune.dk

Turist- og Erhvervsforeningen