Langeland Kommune

Underretninger på børn og unge

Er du bekymret for et barn, så læs mere her

 

Som borger har du pligt til at underrette kommunen, hvis du får kendskab til at et barn eller en ung under 18 år lever under forhold, der bringer dets sundhed og udvikling i fare. Det kan eksempelvis være alvorlig mistrivsel og omsorgssvigt eller fysiske overgreb.

Du kan sende underretningen skriftligt eller du kan rette telefonisk henvendelse til os - se kontaktoplysningerne i højre side.

Hvis du ikke ønsker dit navn oplyst overfor dem, som underretningen omhandler, kan du som borger være anonym, når du underretter kommunen. 

I Rådhusets åbningstid kan du bede om at tale med en sagsbehandler i Børn- og Ungeafdelingen.

Har du en akut underretning udenfor Rådhusets åbningstid, kan du ringe til Fyns Politi, der laver en vurdering af sagen. Fyns Politi har tlf. nr. 114.

Offentlige ansatte har en skærpet underretningspligt.

Hvad sker der med underretningen

Når vi modtager en underretning, har vi pligt til at undersøge barnets og familiens situation nærmere. Kommunen er forpligtet på at tage stilling til underretningen inden for 24 timer.

Når du har underrettet Børn- og Ungeafdelingen vil du modtage en kvittering - medmindre du har ønsket at være anonym. 

Sidst opdateret: 15. marts 2016

Kontakt

Langeland Kommune
Social og Familie
Fredensvej 1
5900 Rudkøbing

Tlf: 6351 6000

 

Åbningstider

 Mandag: 10.00 -  15.00
 Tirsdag: 10.00 -  15.00
 Onsdag: Lukket  
 Torsdag: 10.00 -  17.00
 Fredag: 10.00 -  12.00