Langeland Kommune

Skolefritidsordning

Efter skoletid kan børn fra 0. - 3. klasse blive passet i SFO.

Barn med udklædning

Skolefritidsordningerne hører under Folkeskolen. SFO'erne er derfor knyttet til de enkelte folkeskoler.

SFO'erne har åbent morgen og eftermiddag, så børnene også kan være der, inden skoledagen begynder.

Der er tiknyttet SFO til Nordskolen, Humble Skole og Ørstedsskolen i Langeland Kommune.

Hver SFO har sin egen leder, men det er skolelederen der har det overordnede pædagogiske og administrative ansvar. Skolebestyrelsen fører tilsyn med Skolefritidsordningen, godkender budgettet mv.

Ved skolestart

Alle børn der skal starte i børnehaveklasse pr. 1. august, bliver tilbudt en plads i en førskolegruppe - Før-SFO pr. 1. maj.

Formålet med førskolegrupperne er at lave en glidende overgang mellem dagtilbud og skole. Derved lærer børnene hinanden, skolens personale og de fysiske rammer at kende, og bliver udfordret både praktisk og pædagogisk i en gruppe af jævnaldrende børn.

Tilmelding til SFO sker sammen med skoleindskrivningen.

Sidst opdateret: 21. oktober 2013