Kom med dine forslag til Planstrategi 2012-2016 i dialogboksen!
Høringsperioden er fra d. 24. januar til d. 20. marts 2012.
Kommunalbestyrelsen på Langeland har den 16. januar 2012, vedtaget forslag til Planstrategi 2012-2016 for Langeland Kommune. Planstrategien er fremlagt i offentlig høring i 8 uger, fra tirsdag den 24. januar 2012 til tirsdag den 20. marts 2012.
Du kan komme med idéer, forslag og kommentarer til Planstrategi 2012-2016.
Forslagene skal være kommunen i hænde senest d. 20. marts 2012.
i dialogboksen
på mail: post@langelandkommune.dk
eller med post: Langeland Kommune
Fredensvej 1
5900 Rudkøbing
Fravalg af Miljøvurdering af Planstrategi 2012-2016
Langeland Kommune har vurderet, at forslaget til Planstrategien ikke skal miljøvurderes. Planstrategien vil med sit overordnede og strategiske sigte ikke komme til at fastlægge bindende rammer for fremtidige anlægstilladelser og har ikke et indhold, der kan have nogen indvirkning på miljøet.
Fravalg af miljøvurdering af Planstrategi 2012-2016 kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Eventuel klage skal senest 4 uger efter planstrategiens offentliggørelse dvs. senest den 21. februar 2012, sendes til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV eller på mail til nmkn@nmkn.dk.
Det koster 500 kr. at få behandlet en klage. Gebyret tilbagebetales, hvis der gives helt eller delvis medhold i klagen. Ønskes afgørelsen indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra den offentliggjorte bekendtgørelse.