Langeland Kommune

Ansøgningsmateriale

Hvad skal din ansøgning om byggetilladelse eller anmeldelse af byggearbejde indeholde?

 Billede af Rynket Rose ved strand

Ansøgningsmaterialet skal som minimum indeholde:

  • Tegninger:
    Plan-, snit- og facadetegninger samt situationsplan (se vejledende folder om huse, sommerhuse samt om- og tilbygning hertil eller vejledende folder om garager, carporte, drivhuse og lign. mindre bygninger). Folderne kan også fås på byggesagskontoret
  • Oplysninger om bygningens anvendelse, areal, etageareal og bebyggelsesprocent
  • Oplysninger om grundens størrelse, højde- og afstandsforhold, beliggenheden af tilstødende eller omkringliggende bygninger 
  • Ved mere end 2 sammenbyggede boliger med lodret skel, avls- og driftsbygninger og visse industri- og lagerbygninger mv.
    skal der også medsendes oplysning om brandforhold, materialer og konstruktioner, da disse sager også skal behandles efter
    Bygningsreglement 2008, kap. 5 om brandforhold
  • Oplysninger om de bestemmelser i byggeloven, bygningsreglementet, servitutter og andre byggeforskrifter, som projektet måtte
    være i strid med. Desuden skal der være begrundet ansøgning om eventuel dispensation
  • Oplysninger til brug for registrering i Bygnings- og Boligregisteret (BBR)
  • Oplysning om byggeskadeforsikring ved nyopførelse af boligbyggeri
  • Fuldmagt hvis ansøger ikke er ejer
  • Ansøgningsmaterialet skal fremsendes i 2 eksemplarer

Der kan være brug for flere oplysninger, afhængigt af byggeriet.

Under overskriften Sådan gør du kan du finde vejledning om, hvordan du laver dit ansøgningsmateriale. Du er også velkommen til at kontakte byggesagskontoret, før du går i gang med materialet.

Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside findes Bygningsreglement 2008 (BR08).

 

Sidst opdateret af Annette Skov Madsen
16. februar 2010