Langeland Kommune

Slåning af grøftekanter

Vild med vilje - derfor slår kommunen ikke græsset

Hvis du undrer dig over, at kommunen ikke slår græsset så ofte eller alle de steder, hvor vi plejer, så er det altså med vilje.

Når du kører på de danske veje, kan du prøve at lade blikket vandrer langs grøftekanterne. Hvad ser du? Nedklippet græs eller vilde, farverige blomster?

Der har været en tendens til at holde offentlige og kommunale naturområder så velfriserede som muligt. Men nu går mange kommuner i den modsatte retning. Og det er gode nyheder for de pressede vilde bier og de danske sommerfuglearter.

En kort græsplæne er nemlig som en ørken for insekterne, fortæller Therese Nissen, der er natur- og miljøpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening:

- Skifter man en kortklippet græsplæne ud med vilde blomster og planter, der får lov til at blive år efter år, giver det mere mad og flere værtsplanter. Det gavner både de bestøvende insekter, som vilde bier, der henter pollen og nektar, men der kan også komme flere bladlus og mariehøns. Alt dette insektliv tiltrækker fugle til området, så det er en måde at øge biodiversiteten på, siger hun.

Læs mere - "Kommuner planter vildere natur til insekter" 

Og vær som haveejer med til at gøre en forskel - "Haveejere forstærker utilsigtet biodiversitetskrisen" 

 

Sidst opdateret: 01. juli 2019